Salgskonsulent med byggefaglig forståelse
Har du en håndværksmæssig baggrund og lyst til at bruge din faglige viden i dialogen med kunder? Motiveres du af at finde den rigtige løsning og følge den hele vejen fra opmåling og tilbud til færdig ordre?
Om Dansk Carport System
Dansk Carport System A/S har mere end 20 års erfaring med fremstilling af carporte, redskabsrum og overdækninger. Produkterne fremstilles i galvaniseret stål og kan pulverlakeres i forskellige RAL-farver. Med egen produktion leverer virksomheden kundetilpassede løsninger, hvor funktion, kvalitet og et godt visuelt udtryk går hånd i hånd.
Om stillingen
Som salgskonsulent bliver du en vigtig del af et lille hold, hvor vejen fra kundens ønske til den færdige løsning er kort. Du rådgiver både private og professionelle kunder, herunder boligforeninger, byggefirmaer, kommuner og andre offentlige kunder.
Du håndterer henvendelser via mail, chat og telefon samt betjener kunder i udstillingen. Nogle ved præcis, hvad de ønsker, mens andre har brug for din hjælp til at se mulighederne og vælge den rette løsning. Når der er stille i indbakken, tager du selv initiativ til at kontakte potentielle kunder.
Konkret kommer du til at arbejde med
Salg og rådgivning til private og professionelle kunder.
Håndtering og opfølgning på henvendelser via mail, chat, telefon og i udstillingen.
Opmåling hos kunder og vurdering af bygningens konstruktion.
Omsætning af mål og kundebehov til enkle tegninger til værkstedet.
Udarbejdelse af tilbud og opfølgning på salgsaktiviteter og pipeline.
Oprettelse af ordrer og koordinering med produktionen.
Opsøgende kontakt til blandt andet boligforeninger og byggefirmaer.
Hvem er du?
Du kommer med en byggefaglig forståelse – måske er du uddannet tømrer, murer eller smed, eller også arbejder du med salg og optegning, eksempelvis i køkkenbranchen. Din titel er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du kan bruge din praktiske viden til at forstå kundens behov og omsætte dem til en løsning, der kan produceres.
Du har kendskab til byggeri og forstår, hvordan huse og konstruktioner er bygget op.
Du kan foretage opmålinger og læse eller udarbejde enkle tegninger.
Du har sans for salg og er god til at finde den rette løsning for kunden.
Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og følger dine opgaver til dørs.
Du har ordenssans, blik for detaljen og kan bevare overblikket over flere tilbud og ordrer.
Du møder kunder og kolleger på en tillidsvækkende, nærværende og ligefrem måde.
Du er tryg ved at bruge en pc. Erfaring med Excel eller Google Sheets er en fordel.
Du kommunikerer sikkert på dansk i skrift og tale.
En hverdag med frihed, ansvar og tæt samarbejde
Du bliver en del af en virksomhed med syv medarbejdere, hvor alle hjælper hinanden, og hvor der er kort fra beslutning til handling. Du arbejder tæt sammen med rådgiverne og produktionen, så der er sammenhæng i processen fra den første samtale til levering.
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mandag til torsdag kl. 8.00–16.00 med lidt tidligere afslutning fredag. Din base er kontoret og udstillingen i Randers SV. Cirka én gang om måneden kan der være en opmålingstur, eksempelvis til Sjælland, som du selv planlægger.
Du får en alsidig rolle med stor frihed under ansvar og mulighed for at lære af kolleger med forskellige faglige baggrunde.
Vil du vide mere?
HR Company varetager rekrutteringen af den nye salgskonsulent til Dansk Carport System. Når du trykker på ”Ansøg”, bliver du derfor ført videre til vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Recruitment Winnie Sønderkær Rechnagel på Winnie@hrcompany.dk eller telefon +45 4412 8209.
- Afdeling
- Salg
- Lokationer
- Randers
Om HR company
HR Company er ekstern leverandør af HR-ydelser og juridisk rådgivning. Vi hjælper små og mellemstore virksomheder uden egen HR-afdeling og assisterer interne HR-funktioner ved specialopgaver.
Hos HR Company møder du drevne specialister med mange års erfaring på de områder, vi hver især beskæftiger med.