VVS-montør til klaVVS
Godt håndværk. Gode kolleger. Højt humør. Skal du med?
Sætter du en ære i at levere ordentligt VVS-arbejde og trives med frihed til selv at løse dine opgaver? Så kan klaVVS være din næste arbejdsplads.
På vegne af klaVVS søger HR Company en dygtig VVS-montør, der vil være en del af et hold, hvor faglighed, hjælpsomhed og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Om stillingen
Som VVS-montør hos klaVVS får du en alsidig hverdag med både spjæld og større opgaver. Nogle dage løser du mindre opgaver på egen hånd, mens du andre gange arbejder på projekter, der kan strække sig over flere uger.
Du får plads til selv at planlægge dit arbejde, træffe beslutninger og finde den rigtige løsning ude hos kunden.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer blandt andet til at:
løse både spjæld- og industriopgaver
arbejde selvstændigt ude hos kunderne
deltage på større projekter af op til flere ugers varighed
finde gode løsninger på de udfordringer, du møder
sikre kvalitet og efterlade arbejdsstedet pænt og ryddeligt.
De fleste opgaver ligger i Aarhus og omegn, men der vil også være projekter inden for cirka en halv times kørsel, blandt andet i Silkeborg.
Hvem er du?
Du er uddannet VVS-montør og har minimum 4-5 års erfaring efter endt uddannelse. Du har fagligheden til selv at vurdere, hvordan opgaverne bedst løses, og følger dem helt til dørs.
Vi lægger især vægt på, at du:
er selvkørende og ansvarsbevidst
går op i kvalitet og ordentlighed
er løsningsorienteret
møder både kunder og kolleger med et smil.
For hos klaVVS handler det ikke kun om at være dygtig til sit fag. Kunderne skal møde en montør, der er smilende, imødekommende og ordentlig, og efterlader arbejdsområdet pænt og rent.
Derfor skal du vælge klaVVS
VVS med et smil beskriver meget godt den måde, man går til både arbejdet og hinanden på hos klaVVS.
Du bliver en del af et hold på ni kolleger, hvor man løfter i flok og har det sjovt undervejs. Du har ja-hatten på og hjælper dine kolleger, ligesom de også hjælper dig.
Det skal være en prioritet for dig at fagligheden og kvaliteten altid er i orden.
klaVVS tilbyder
Det gode kollegaskab fortsætter også, når værktøjet er pakket væk. Hos klaVVS prioriterer man at lave forskellige ting sammen i løbet af året, og aktiviteterne varierer fra gang til gang.
Det kan eksempelvis være:
sommer- og skiture
ture på stadion
restaurantbesøg
aktiviteter som laser tag, minigolf eller bowling.
Hvad der står på programmet varierer. Det vigtigste er, at der bliver gjort noget ud af fællesskabet, og at man har lyst til at have det sjovt sammen.
Interesseret?
HR Company varetager rekrutteringen på vegne af klaVVS.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Andersen fra HR Company på telefon +45 24 52 50 29 eller e-mail lasse@hrcompany.dk.
Vi behandler ansøgninger løbende og anbefaler derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.
Af hensyn til GDPR-lovgivningen modtager vi ikke ansøgninger på e-mail. Ansøgning og CV uploades via ansøgningsknappen nedenfor.
- Lokationer
- Aarhus
Om HR company
HR Company er ekstern leverandør af HR-ydelser og juridisk rådgivning. Vi hjælper små og mellemstore virksomheder uden egen HR-afdeling og assisterer interne HR-funktioner ved specialopgaver.
Hos HR Company møder du drevne specialister med mange års erfaring på de områder, vi hver især beskæftiger med.