Salgskonsulent til Nordjylland
KWS Scandinavia søger salgskonsulent til Nordjylland
Brænder du for det rådgivende salgsarbejde ude hos landmanden og har du erfaring indenfor kvæg eller planteavl? Motiveres du af en høj frihedsgrad i dit daglige arbejde, kan rollen som salgskonsulent ved KWS være dit næste karriereskridt.
HR Company har lige nu fornøjelsen af at rekruttere en salgskonsulent til KWS Scandinavia til deres nordjyske team. Du vil i denne rolle blive en vigtig nøglespiller i virksomhedens strategi om at sælge højkvalitetsprodukter direkte til landmænd. Du træder ind i et nyt og videnstungt team i en velkonsolideret virksomhed præget af professionalisme, højt til loftet og åbenhed.
Vil du med på rejsen?
I denne stilling er det afgørende, at du kan administrere en bred kundegruppe inden for dit tildelte salgsdistrikt og sikre succesfuldt salg af frø til landmænd. Du vil få en vigtig opgave i at etablere langvarige og tillidsfyldte relationer til din kunder med udgangspunkt fra dit hjemmekontor.
Vi leder efter dig, der er i stand til at yde professionel rådgivning og formidle viden om produkternes kompleksitet og fordele for den enkelte landmand. Du vil derfor blive ansvarlig for at sikre størst muligt udbytte af landbruget, når du varetager følgende opgaver:
- Direkte salg af frø til landbrug i dit definerede distrikt
- Opbygge og vedligeholde gode relationer til kunder og interessenter
- Kompetent og teknisk rådgivning af kunder om produkter og deres fordele
- Deltage i salgsmøder, messer og markdage
- Sikre løbende opfølgning af kundedata gennem Salesforce
Din baggrund
For at komme i betragtning til jobbet kommer du med solid erfaring indenfor landbrugssektoren og en kommerciel tilgang til dit virke. Du motiveres af at komme ud til landmændene, forstå deres bedrift og med dine kommunikations- og forhandlingsevner formår du at balancere salg, rådgivning og at opretholde sunde relationer til dine kunder.
Det er en fordel at have kendskab til jordbrug, foderblandinger og årshjulet mens du har forståelse for de komplekse processer og udfordringer, der er forbundet med landbrugsdrift; du ved, det er vigtigt at tale om vejret!
Der lægges vægt på, at du har eller opnår en specialiseret viden om KWS-produkter, så du via din rådgivning sikrer korrekt og optimalt udbytte for landmanden.
Som person er du proaktiv og initiativrig, og du trives i et socialt miljø med god mulighed for faglig udvikling og sparring mellem kollegaer. Du udstråler robusthed og god energi, og med din selvstændighed er du i stand til at strukturere din tid effektivt og tilrettelægge egne aktiviteter. Du motiveres af et udfordrende marked, hvor du er villig til at investere din energi i at opbygge tillid og vedligeholde gode kunderelationer.
Om KWS Scandinavia
KWS Scandinavia A/S er et datterselskab i KWS SAAT SE & Co. KGaA koncernen, som er en af verdens førende planteforædlingsvirksomheder. KWS er en virksomhed med tradition for familieejerskab og har fungeret uafhængigt i mere end 165 år. Virksomheden fokuserer på planteforædling, produktion og salg af frø til majs, sukkerroer, korn, grøntsager, raps og solsikke. KWS bruger avancerede planteforædlingsmetoder til løbende at forbedre landmændenes udbytte og planternes modstandsdygtighed over for sygdomme, skadedyr og abiotisk stress.
Har vi fanget din interesse?
Du søger jobbet via HR Company, da vi varetager rekrutteringen af de nye salgskonsulenter til KWS. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant:
Winnie Sønderkær Rechnagel, e-mail Winnie@hrcompany.dk / tlf. +45 4412 8209
Din henvendelse behandles fortroligt, og vi evaluerer løbende ansøgningerne. Når rette kandidat er fundet, lukkes stillingen ned.
- Afdeling
- Salg
- Lokationer
- Nordjylland
- Status for fjernarbejde
- Helt remote
Om HR company
HR Company er ekstern leverandør af HR-ydelser og juridisk rådgivning. Vi hjælper små og mellemstore virksomheder uden egen HR-afdeling og assisterer interne HR-funktioner ved specialopgaver.
Hos HR Company møder du drevne specialister med mange års erfaring på de områder, vi hver især beskæftiger med.
Salgskonsulent til Nordjylland
Indlæser ansøgningsskema